Petworld bruger C5 som løftestang for vækst
Petworld – Dyrenes Supermarked – er en succesrig vækstvirksomhed, som er vokset fra 1 til 14 store butikker, der sælger dyrefoder og tilbehør. Petworld forventer at vækste yderligere 100% på 5 år.
En C5-løsning fra IT Solution Point binder butikker og hovedkontor sammen på en intelligent måde, som hurtigt har skabt øget omsætning og mindre administration på alle fronter
Virksomheden drives af ægteparret Jan og Lisette Munch Sørensen. Petworld er vokset støt i takt med at markedet for dyrefoder er blevet større, og i dag tæller kæden 14 store butikker på gennemsnitlig 800m2. Væksten stillede krav om at forny en gammel IT-løsning, som tiden var løbet fra – både mht. funktionalitet og databaseplads.
”Vi valgte C5, fordi systemet tilbød både de rigtige funktioner, den rigtige database og den rigtige pris”, forklarer medindehaver Jan Sørensen, Petworld og tilføjer: ”C5 og IT Solution Point bærer en stor del af æren for, at vi har kunnet vækste med 10 butikker på gennemsnitligt 800 m2 over i de sidste 4 år”.
Petworld er med C5 gået fra princippet ”hver butik sit system” til ”alle butikker samme system og online med hovedkontoret”. Alle data om salg tikker ind i real-tid, og kan følges af hovedkontoret i Århus.
Bundlinjen øget markant
På spørgsmålet om, hvad C5 har gjort for Petworld´s salg, kommer svaret prompte fra Jan Sørensen: ”Vi har øget bundlinjen markant på en hel del varegrupper”.
Bag den øgede indtjening ligger, at C5 giver virksomheden mulighed for at køre tilbud på et ubegrænset antal varegrupper. C5 holder automatisk styr på hvilke varegrupper der er rabat på, og i hvilke perioder. Fordelen er, at PetWorld-butikkerne ikke behøver bruge tid på at have fysiske rabatkort liggende fra en masse leverandører.
”C5 udregner automatisk rabatten til hver enkelt kunde. Det øger den personalemæssige fleksibilitet, fordi kassearbejdet ikke, som tidligere, kræver at ekspedienten har nøje kendskab til rabatter og tilbud”, forklarer Jan Sørensen.
Petworld ønsker at være en serviceorienteret virksomhed, der sætter kunden i centrum. Som eneste spiller i markedet tilbyder Petworld således kunderne et medlemskab af Club Petworld, der har eksisteret nogle år. Kundeklubben har fået et løft med C5 – ikke mindst fordi C5 gør det nemt at styre og målrette tilbud og rabatter til medlemmer af kundeklubben. Kunderne kan – takket være online-opkobling på tværs af butikker og hovedkontor – bruge deres kort i alle Petworld butikker, og ikke kun lokalt som tidligere.
”Optimeringen af vores service har givet et væsentligt løft, fordi vi kan håndtere masser af mængderabat tilbud med C5”, siger Jan Sørensen.
”Systemet har givet os ubegrænsende muligheder for at udvide tilbud og rabatter til langt flere varegrupper. Det har hurtigt løftet omsætningen gevaldigt på en del varegrupper”.
Online-opkobling letter personaleplanlægningen
Online-opkoblingen mellem butikkerne og hovedkontoret har flere fordele. Dels giver det løbende information om salget i real-tid, og dels kan man følge spidsbelastningerne butik for butik, hvilket letter personaleplanlægningen.
Sparer 80% administrationstid
På administrationssiden oplever Jan Sørensen lettelser ifm. vedligeholdelsen af kunde-stamdata – eksempelvis ifm. adresseændringer. Håndtering af adresseændringer er på papiret en forholdsvis banal opgave, men i realiteternes verden en seriøs tidsrøver, hvis det skal foregå manuelt. Takket være C5, sker det nu nemt ved kassen – lynhurtigt.
”Det har flyttet 80% af min administrationstid fra mig og ud til kassen, hvor ekspedienten kan gøre det langt hurtigere end før. Vi er jo ude over at skulle notere kundens data ned. Det giver færre fejl, og reducerer ekspeditionstiden”.
C5 har desuden gjort det enkelt at håndtere kreditkunder, som fx børnehaver og andre institutioner. Når kunden er oprettet, bogfører C5 automatisk købet og udskriver en faktura, når varekøbet indscannes ved kassen. Alle manuelle arbejdsgange med at udregne, skrive- og sende fakturaer er fortid. ”Det sparer masser af tid”, pointerer Jan Sørensen.
Håndterminaler sparer masser af tid ved status og varebestilling
I nær fremtid implementerer Petworld håndterminaler. De skal bruges til at forenkle arbejdsgangene ifm. status og varebestilling. Jan Sørensen vurderer, at Petworld vil spare 2/3 af det aktuelle tidsforbrug ifm. status – og 50% af det aktuelle tidsforbrug ifm. varebestilling – og samtidig reducere forekomsten af fejl.
Tidsbesparelsen ifm. varebestilling skyldes, at medarbejderne fremover kan bestille varer blot ved at scanne stregkoden fra varehylden i butikken. Herefter kan ordren faxes eller sendes elektronisk via C5 til leverandøren via e-mail. E-mailen danner automatisk en plukliste hos leverandøren.
”Det var IT Solution Point, der forstod os bedst””
Jan Sørensen runder af med at sige: ”Det er jo ikke kun systemet, der har gjort alt det her. En stor del af den succes, som vi oplever med C5, skyldes for en stor del IT Solution Point, og den måde, de har håndteret os på. De har været ekstremt fleksible – og taget sig af alt, uanset hvornår vi har ringet. Vi var i dialog med andre IT-udbydere, men IT Solution Point forstod vores behov bedst. IT Solution Point har været en god sparringpartner med stor praktisk erfaring inden for detailhandelen. Disse kvaliteter har skabt den gode dialog, som har været tilstede gennem hele projektet – og som i sidste ende har givet os en fantastisk god C5-løsning”.